Gensynsglæde og en lille Charmetrold

Det vrimler med mennesker. De går i alle retninger. Nogen taler i telefon, andre kigger butikker. Radioen spiller. Jeg er fyldt med nostalgi. Lyngbycenteret. Stedet hvor jeg har været fuldtid i tiden inden jeg tog på højskole. Jeg går gennem de krogede gange. Når man er her første gang, kan det godt virke en smule forvirrende. Men for mig virker alt helt hjemligt.

Jeg drejer om hjørnet og der står hun. Hendes hår blafre fra vinden der kommer fra døren. MIMS! Et langt kram fortæller alt. Glæden ved gensynet og samtidig udtrykker jeg mit savn. Hun ligner sig selv. Intet har forandret sig i den tid vi har været fra hinanden. Nå jo, bortset fra barnevognen. Hvor den dejligste lille dreng sidder i. Jeg siger pænt hej, og jeg bliver mødt med et smil og et par arme der siger: ”tag mig op”.  Fra det øjeblik blev vi venner. Vi spadser over på den anden side af gaden. Ud af centeret. Vinden er kølig, men jeg kan stadig fornemme foråret.

Stick ’n’ Sushi. Det er nemlig lige der vi skal ind. ”Har i et bord til tre eller 2 og en ½ ?” For vi mumlet i munden på hinanden. Det får vi og kort tid efter er maden også bestilt. Vi er begge nøje underholdt at ham den bette. Han charmer sig ind på samtlige tjenere i restauranten og fik endda en VIP tur ud i køkkenet. Mims og jeg snakker om løst og fast. Sikke meget der skal opdateres og alligevel ikke? Mens vi sidder og snakker, fornemmer jeg hendes nærvær. Både som mor, men også som veninde. Hun inspirerer mig. Vi nedlægger resten af verdenssituationen over en dessert i form af en juice. Ham den bette vandrer rundt blandt de andre gæster på hans små ben. Snakken blandt tjenerne går på hvem der er mest populær blandt vores lille ven.

Vi følges hjem i bussen. S400 mod Ballerup st. Det er den vi er med. Tiden er gået alt for hurtig, sådan er det når man har det sjovt. Jeg føler, at alt er som det plejer. Plejer som i den tid, hvor Mims og jeg styrede butikken i Lyngby, Bamsebutikken. Mims løber ingen steder og det gør vores venskab heller ikke. Heldigvis. En dejlig fornemmelse af gensynsglæde er over mig. Livet er skønt!

Ud og se med DSB

Dagens timer flyver af sted og inden jeg får set mig om, er jeg hjemme efter en dejlig dag på uni, en tur til træning og nu? Ja, nu sidder jeg i et tog på vej mod mit elskede Sjælland. Der er mange mennesker med toget. Mest meget unge og gamle. Overfor mig, sidder der en dame. Brunt krøllet hår og er i omkring starten af tredverne. Hun er tynd, nærmere spinkel. Hun læser i en bog. Salgsvognen ruller forbi.  Hun er meget optaget af sin bog og ænser ikke sine omgivelser. Udenfor er det mørkt. Jeg sidder og kigger på mit spejlbillede i vinduet, mens jeg diskret observerer damen overfor mig.

På den anden side sidder der to damer. De ligner ikke nogen som kender hinanden. En ældre dame med gråt hår sidder henne ved vinduet. Hun er meget optaget af sit blad, men jeg er nu mere optaget af hendes perlekæde. Er den ægte?  De skinner flot. Perlerne. Hun har store ører. Ring ring. Min telefon bipper. Det er Mims. Hun har optræk til sygdom og muligvis må aflyse vores frokost aftale i morgen. Øv. Mims er ellers en af de gladeste og mest positive mennesker jeg kender. Jeg håber at hun bliver rask så vi kan ses. 

Nogen gange er man bare heldig. Det var jeg i dag. Jeg stresser op på stationen og finder ud af, at toget allerede holder på perronen.  Jeg troede, jeg kunne nå at købe en billet i DSB kiosken, men de havde lukket. I stedet måtte jeg trække en billet i en automat.  Jeg skynder mig gennem den tætte menneskemængde op af trapperne for at komme ned på perronen. Da jeg når halvejs ned af trappen mod spor 14, kan jeg se togmanden signalere med armene, at toget er klar til afgang. Jeg springer ned af rulletrappen og vælter næsten to gamle damer på vejen. Jeg snubler, men holder balancen. Min skuldertaske med min computer ryger ned fra skulderen. Jeg mærker en svedperle løbe fra hårgrænsen og ned langs mit ansigt. Jeg gør mig en sidste anstrengelse. Bip bip bip lyder det fra togets døre. Jeg står på den anden side af dørene. Jeg nåede det. Jeg ånder lettet op og lader min vejrtrækning falde til ro. Heldig. Det må være min dag i dag.

Jeg baner mig vej gennem stillekupéen og konstaerer, at der er plads nok til at kunne sidde ned. Jeg går gennem gangen og finder mig en plads i den næste kupé. Overfor  mig, sidder der en mørkhåret dame. Hun har krøller. Jeg sætter mig ved vinduet og tager min computer op af tasken. Jeg overvejer kort om jeg skal åbne facebook, men i stedet åbner jeg min blog og begynder at skrive. 

Høje Taastrup Station i mørke

Spontanitet på en forårsdag

Det hele startede med en joke. En joke over facebook. Det skulle være ment som en kærlighentydning. Selvom jeg sad der og svedte til forelæsning, var det kun facebook som havde min opmærksomhed. Tankerne fløj rundt – solen skinner, hvorfor er jeg ikke udenfor? En notifikation kommer op på min skærm. ”AB har skrevet på din tidslinje” Jeg klikker på browseren for at reloade siden.

”Puh, jeg sidder på en bænk i haven i stroptrøje og opsmøget bukser - og har det VARMT! Kommer du og joiner??” – hvor er det bare tarvligt, at sende mig sådan en besked når jeg sidder her og sveder. Skulle jeg tage til Nyborg? Ej der er altså lidt langt. Vi skriver frem og tilbage og joker om jordbær fra Spanien, hyldeblomstsaft og privathelikopter. ”Eli har sendt dig en besked” står der i toppen af min facebookside. Jeg åbner den. ”Seriøs, skal vi ikke gøre det?” Eli har læst vores lange tråd og hun har nok egentlig fat i noget. Det eneste jeg længtes efter er jo solen og jordbær. Vi gør det!

Jeg cykler fra universitet 20 min efter vores samtale på facebook. Jeg mødes med Eli og vi cykler ned mod stationen. Inden da runder vi lige min lejlighed, hvor jeg lige kan få lov at skifte tøj og pakke til træningen om aftenen. Mens jeg pakker, er Eli kørt op i fakta for at købe jordbær.

En, to, tre og på toget kom vi. På vores vej møder vi en togkontrollør der er i mægtig humør. Det må være solen. Han joker og charmer sig ind hos pigerne, og specielt Eli og jeg, er han helt tosset med. Det er nu dejligt at opleve kontrollører med lidt energi, og at de udstråler, at de godt kan lide deres arbejde.

AB henter os på stationen og på en halv time har vi transporteret os fra universitet til Abs gård ude på de fynske marker. Solen skinner og her er vindstille. Nu står den på de medbragte jordbær med mælk og tøsehygge.

Aftensmaden klare vi på grillen. LÆKKERT! Det er første gang i år, at jeg har fået grillmad. Eli og jeg spiser alt for meget. En selvfølge når man er på besøg hos AB. Vi kan ikke lade vær. Dette resulterede i en lidt tung og hård opvarmning, da vi endelig kom til træningen om aftenen. Trods at jeg kæmpede med at aftensmaden ikke skulle komme retur havde vi en kanon træning. Vi er snart klar til Senior DM på søndag i Gladsaxe. 

Søde AB med jordbær

Eli med hele jordbærskålen

Værsgo'

Axel Juel og glæde

”Hvordan skal jeg analysere på det her…” Tja det ved jeg ikke? – Behøves vi snakke eksamen nu? Mit hoved er rettet mod vinduet og mod lyset. Jeg vil ud! Endnu en forelæsning, det er tirsdag og ugen er kun næsten lige begyndt. Der er jo lang tid til fredag. Fredag som betyder weekend, der går over i en masse fridage som er det, vi kalder påske. Hvem har lyst til at tænke på eksamen, når påskeferien ligger og lurer lige rundt om hjørnet? Sæt mig nu fri ….

Det er hårdt at glæde sig til noget.  Jeg har det som et lille barn der glæder sig til juleaften. Selvom der nu kun er få dage til, så snegler dagene sig af sted. Lad det nu bare blive påske. Jeg har kriller i maven, svedige håndflader og jeg kan mærke spændingen helt ud i mine fingre når jeg tænker på hvad min påske vil bringe mig.

Jeg faldt lige over dette citat af Axel Juel som jeg gerne vil dele med jer.

Dejligst af alle glæder 

er glæden for slet ingenting, 

ikke for noget, du kan eller vil, 

glæden for intet, og glæden for alt, 

glæden: fordi du er til. 

Et lille glædes billede af mig og min bror

Fra mosen til Tryroler

Klokken er 11.57. Her er varmt og solen skinner ind på min hud gennem vinduet. På computeren har jeg lige gemt mit Word dokument med notater. En monotom stemme taler ud i en lang køre. Mine øjne flakker rundt i lokalet. 11.58 åh kom nu! Folk omkring mig er ved at røre på sig. ”Kom nu” tænker jeg. Sekunderne er lange. 11.59. Den monotome stemme bliver overdøvet af larm fra de andre studerende, som er ved at pakke deres ting sammen. Endelig! 12.00 og der er Weekend med stort W !!

Jeg maser mig ud gennem mine medstuderende og ud på gangen. ”Vi ses i mosen” – og det er lige hvad vi gør. Alle har fået forårs kuller, og man skal bare ud og nyde vejret! Jeg cykler hjem i min cardigan. Det er vist første gang i år, at det er sket. Jeg skal også passe på jeg ikke bliver syg. Det plejer at være højsæson for den slags.

Jeg brager ind af døren og vælter næsten over en af pigerne jeg bor med. Jeg finder hurtigt de jordbær, jeg købte den anden dag, i køleskabet. Rense rense under det rendende vand, og skære skære skære. Vupti! Jordbær med mælk på. Lækker sund og hurtig frokost. Hvilket også passer til det skønne vejr.

 Med vinden i håret og solbrillerne på cykler jeg ned i mosen. Her står den på snak, hygge, vandpibe, kiks og øl. Ren hygge når man går på medievidenskab. Jeg nyder det sammenhold vi har og at vores tutorer stadig gider at lege med os, er bare kanon fedt!

 

Aftensmad tog jeg på Sunset på vejen hjem fra mosen. Her havde jeg aftalt at mødes med Eli – og det gjorde det hele meget mere hyggeligt. Selvom vi også var sammen i går, så kan jeg ikke få nok! Jeg er nok afhængig af hendes selvskab.  Så vi fulgtes hjem til mig og tog derefter til træning.

Efter blod, sved og tåre tog jeg toget til det kære Svendborg og hoppede i Heidis-kjolen. Med en nat fyldt med fulde gæster og en morgenfest med mine to trofaste morgenfest kollegaer, var min nat fuldendt. Matzen og Tobi, de er geniale. Jeg glæder mig til at jeg kommer ud af min ”non alkoholic” boble og kan feste igennem med de to tosser. Det var en stille og rolig aften uden de store problemer. Togturen hjem var hyggelig og nu er jeg bare træt. Tror jeg tager en nat mere på Heidis Bier Bar med verdens sødeste kollegaer. Kom endelig ned og fest med os, hvis i er misundelige. Det er også tilladt kun at drikke sodavand, hvis man ikke er til alkohol! God lørdag til jer alle derude!

Ååååeh Susan Himmelblå - ved du hvad jeg tænker på?

Blå himmel. Ingen vind. Små skud på grene og et glædeligt sind. Der er ingen tvivl - foråret har meldt sin anskomst! Jeg startede min morgen med et jordbær og en chokolademad. Ikke verdens sundeste – men nok verdens lækreste morgenmad. MUMS! Hvad skal dagen stå på i dag? I det sidste døgn har jeg luret den nye forår/sommer kollektion på nettet fra forskellige butikker. Jeg kan mærke at det næsten sitre i mit dankort for at komme ud og shoppe. Jeg griber derfor min telefon og skriver en sms.

Lækker usund morgenmad

”Hvad har du af planer i dag mus?” – Jeg håber hun ikke er i skole. Jeg skriver til min veninde Eli. Et stykke tid efter får jeg et svar om at hun bare sidder og nyder solen og ingen planer har. Jeg foreslår at vi sku tage en tur op i byen for at kigge lidt butikker og evt. købe en is. 2 minutter efter bipper min telefon. Jeg springer op af sofaen og aftalen er i hus. FEDT! Jeg springer i tøjet og kaster hurtigt lidt frokost i hovedet. BANK BANK. ”Haaaaalløj” – Eli kommer før jeg overhovedet er klar.

Vi går sammen op i byen og snakker om løst og fast. Frustrationer og ting vi glæder os til. Vores venskab er meget unikt. Vi har kendt hinanden et lille års tid fra træningshallen. Det er dog først over de sidste par måneder at vores venskab har blomstret op og sprunget ud. Ligesom foråret. På meget kort tid er vi blevet meget fortrolige og hun er blevet en meget betydningsfuld person for mig. Det er altid rart med nye veninder, men tætter veninder er endnu bedre. Jeg ser op til de værdier hun har i hverdagen og det mod hun har til bare at springe ud i det blå. Hun stoler blindt på om det brister eller bærer. En meget stor egenskab i mine øjne. 

Vi kigger butikker, og jeg ender ud med at købe et par bukser, et par shorts og en bluse. Så nu burde jeg være klar til sommeren! Det kradser i halsen og tørsten melder sig. Vi bliver enige om at det er is tid. En tur forbi Paradis is og ned i Munkemose. Lyden fra det brusende vand og rap fra de mange ænder gør at der sænker sig en rolig atmosfære omkring parken. Vi sætter os på broen med benene ud over. Vi nyder isen, hinandens selvskab og det dejlige vejr.

Eli & jeg på broen

Regnbueis fra Paradis

Jeg vil male dagen gul - solen som en sommerfugl !

Jeg vågner ved en lyskegle rammer mit ansigt. Det er solen som har sneget sig ind af vinduet og prøver sødt at fortælle mig, at jeg skal op. Jeg er vågnet af mig selv. Vækkeuret er ikke sat, men alligevel er jeg vågen præcis kl. 08:00 som jeg plejer. Det er en fantastisk dag. Det kan jeg mærke. Jeg klæder mig i en sort kjole og strømpebukser. Jeg rydder op på værelset og får læst det, jeg skal have læst til næste uge ifølge min læseplan. Det er dejligt at gå på universitet. Der går hurtigt et par timer med læsningen og klokken er omkring 13:00, da jeg beslutter mig for at tage ned og handle. Jeg trækker i min sommerjakke og træder ud i solskinnet. I dag føles næsten som sommer. Vinden blæser, men den luner samtidig. Jeg kniber øjnene sammen for at kunne se noget, så hopper jeg op på cyklen. Netto, Kvickly eller Fakta? Det er mit største problem i dag. Hvilken butik skal jeg vælge? Netto. Jeg køber ind og tager en omvej hjem for at nyde det gode vejr. Da jeg kommer ind af døren, er jeg så inspireret af foråret, at jeg finder min malekasse frem. Den er godt nok lidt støvet, men jeg maler også kun, når jeg lige føler lysten for det. Nogen gange er det hver dag, andre gange går der lang tid, før jeg kan finde inspiration til at sætte mig ned. 

Fjernsynet kører i baggrunden og en kølig brise rammer mig fra vinduet. Vinduet er åbent, og jeg kan høre, at der er liv på gaden. Jeg tænker ikke de store tanker, mens penslen arbejder. Selvom jeg godt ved, hvordan mit færdige billede skal se ud. 

Da jeg gik i gymnasiet, forstod jeg aldrig det der med billedanalyse. Hvad nu hvis maleren bare havde malet billedet, fordi han synes det var pænt? Hvorfor skulle jeg, som elev, forsøge at finde ud af hvad maleren havde ment med billedet. Det forstod jeg i dag, da det gik op for mig, hvad jeg selv mente med mit eget billede. I min trance var mit billede udformet med mine yndlingsfarver og pletter skulle symbolisere alle de venner jeg møde på min vej. Eller også var det bare så pænt, at jeg lavede et billede som passede til. I samme stil, men ikke den samme figur af streger. Ikke et liv er ens. Så hvis mine to billeder en dag bliver berømt. (jeg tror det næppe) så har alle gymnasieelever her svaret på, hvad jeg tænkte de skulle forestille. Nu mangler jeg bare en titel til de to, det må komme en anden dag. Nu venter jeg bare på malingen tørrer, og så vil jeg finde et passende sted til dem.

Godt i gang :)

Det færdige resultat af de to billeder

Nangijala

Nangijala er nok det bedste ord som beskriver min weekend. Den har været helt igennem vild og fantastisk. Jeg har været i min egen lille eventyrverden som Nangijala jo i virkeligheden er, og som den er beskrevet i Brødrene Løvehjerte. Jeg lagde ud fredag med lidt skole og en hård fredags træning.

 Lørdag stod den på Rasmus Seebach koncert med en veninde. Lidt sushi-hygge som opvarmning og derefter afsted mod Odense Congress center. En oplevelse jeg sent vil glemme. Jeg har sjældent oplevet så fed en koncert, med en kunstner som har været så nærværende overfor sit publikum. Det var helt specielt, at se hvordan han sang med sjælen og hvordan han formidlede sine egne følelser ud gennem sine sange til os publikummer. Det har virkelig gjort et stort indtryk på mig, at han kan det med sit publikum. Specielt når aldersspredningen er så stor blandt hans publikum. Der var alt fra små piger på 9 år og deres mødre, til teenagefulde unge, kærestepar og venindepar i alle aldre som hyggede sig til hans musik. Det var virkelig en personlig koncert ,hvor han gav små historier om hans sange. Den historie der rørte mig mest, er sangen ”Nangijala” som han har skrevet til to cancerramte piger. Jeg giver Rasmus S. min store respekt for at han formåede at tage mig med på den følelsesmæssige rejse til Nangijala! Mange havde tåre i øjenkrogen og selvom jeg har hørt sangen mange gange og kender teksten godt, synes jeg nu med denne oplevelse at jeg hører sangen på en anden måde end jeg gjorde før. Det er det jeg elsker ved musik. Det kan så mange ting som KUN musik kan. Jeg ville ikke kunne leve uden!

Fra koncerten og Nangijala tog vi en lille køretur til det jyske, hvor vi overnattede hos min veninde. I dag, søndag, har nemlig stået i gymnastikkens tegn med mine herlige piger.  Alle tre hold ydede en rigtig flot præstation og endnu en gang er jeg en meget stolt træner. Vi havde få fejl, men dem retter vi op på når 2. runde af DM kommer i april. Oveni alt konkurrenceræset fik jeg også overskud til at se min savnede roomie fra efterskolen. En rigtig dejlig oplevelse at gense hende. Vi ses desværre alt for lidt, og når vi ses nyder jeg virkelig hendes selvskab. Jeg føler ikke at tiden, hvor vi har været adskilt, føles så længe som den virkeligheden er.  Hun er og bliver savnet og en speciel person i mit liv.

Alt i alt en rigtig lækker weekend med spændende oplevelser.  Det er ikke sidste gang jeg har været til koncert med Rasmus Seebach! Til alle jer andre der elsker hans musik – HAN SKAL OPLEVES !!

Adrenalin - Gymnastik & Ole H.

Klokken er nu 00.10 på mit ur. Jeg kom hjem fra et par timer siden fra en fabelagtig træning. Der er virkelig ikke noget som en omgang god motion, som giver mig et godt humør. Jeg var bogstavlig talt flyvende til træning og SIKKE EN DEJLIG FØLELSE! Gymnastik er sjovt, som min træner siger. Hvilket jeg i dag giver ham fuldstændig ret i.

Jeg har nogen fantastiske holdkammerater og jeg glæder mig til at skulle træne sammen med dem de næste tre uger op mod 1 runde af DM. Det glæder mig at vi fælles har sat et mål vi vil gå efter og at man kan se at det afspejler sig i træningen. Holdånd og gejst – det kan vi lide!

Åååeh SALTOPIGERNE KOM SÅ!!

Min krop kører stadig højt på adrenalin, så jeg kæmper med at få min krop til at falde til ro. Så hvorfor ikke lige sætte en vask over? – Så er den klaret, og så slipper jeg da for at tænke på den i morgen.
Men alt i alt kan jeg konkludere at min tirsdag har været en fantastisk dag! Håber at i ligeledes også har haft en ligeså fed tirsdag som mig. Her vil jeg gerne citere en af mine yndlings udenlandsdanskere Ole Henriksen:” I LOVE IT!”

Hvem siger også at alt det sjove og de gode dage skal ske i weekenderne bare fordi man har fri. Jeg nøjes med en springtræning!

Løb en tur, hop op på cyklen eller spring en salto hvis du tør! Motion er skønt og livet er herligt!

Mad inspiration og kartoffelpizza!

At flytte hjemmefra er en ting. At man selv kan bestemme hvad man vil have at spise er en anden ting. Jeg elskede i starten, og gør det stadig! Jeg selv er herre over hvad jeg spiser døgnet rundt! Endda til aftensmad. Dog synes jeg det kan knibe til tider med at finde inspiration til aftensmaden, så jeg ikke hver aften skal leve af pasta med pesto, eller kartofler. Selvom jeg har en meget stor kærlighed til kartofler og gerne spiser dem flere dage i træk, kan idéerne til hvordan de nu skal tilberedes være en udfordring i sig selv.

Så hvorfor ikke tage inspiration fra mine medstuderendes madpakker når jeg nu alligevel sidder ude på uni til forelæsning. Kartoffelpizza! Det skulle da prøves. Med min kærlighed til kartofler og pizza er nu heller ikke værst, tja hvorfor så ikke blande dem sammen? Så efter lidt snak og gode fif fra den lille kineser fra studiet kastede jeg mig ud i min egen kartoffelpizza.

Ingredienser der endte med at komme på min pizza:

15g gær
2dl vand
1 tsk salt
350g hvedemel
4 mellemstore kartofler
1 løg
100 g frisk mozzarella
1 spsk olivenolie
50g lufttørret skinke

Den tilberedning som gjorde jeg kom frem til min fabelagtige pizza:

Jeg rørte gæren ud i lunkent vand med saltet i. Derefter kom jeg melet i lidt af gangen – så skulle den have tæsk i den forstand at den blev ældet med manér. Så fik den lov at sunde sig og fik lov at hæve i små 45 min hvor den var tildækket af et fint lyserødt hviskestykke. (farve af hviskestykke er valgfrit, skal jeg hilse og sige)

Så hakkede jeg lidt løg i små fine stykker, skrællede kartofler og skar dem i skiver. Så rullede jeg dejen ud og kom løgne på. Her var det, at jeg glemte olivenolien. Den skal gnides ud på dejen inden der kommer fyld på. Men selvom jeg glemte det, blev det nu en god pizza alligevel.  Nå, jeg kom løg på, mozzarella, kartofler og skinke. Derefter fik den lidt rosmarin og salt på toppen og ind i oven med 250 grader i 25 min.  

Det blev en succes! Må jeg sige. Men lidt ændringer i opskriften hist og her fik jeg mig en meget vellykket pizza. Det er helt sikket en opskrift som jeg vil komme i min kogebog om alle mine favoritopskrifter! Ligeledes synes jeg at hvis du er træt af din studentermad og er løbet tør for idéer for hvad du skal spise til aften så vil jeg opfordre dig til at prøve min kartoffelpizza. 

Introen er vel en begyndelse

Så sprang jeg endelig ud som "blogger". Jeg har gået længe med idéen, og har endelig fået gjort noget ved det. Jeg har mange idéer og tanker som jeg vil elske at kunne dele med alle jer som læser med.

Status på mit liv: jeg er studerende i Odense. Jeg bor sammen med to andre piger i en lejlighed midt i Odense by. Fritiden går med gymnastik og jaa, mere gymnastik. Et fritidsjob som bartender er der også plads til, så SU'en kan suppleres. Ja, jeg hedder Maria og er fuld af livsglæde!

Weekenden har været hård men dejlig. Den har stået i gymnastikkens tegn. Fynskemesterskaber blev afholdt igår i Odense Idrætscenter, hvor mange fynske hold dystede i forskellige puljer om medaljer og titlen om at være det bedste hold på Fyn. Jeg havde selv 3 hold i konkurrence i juniorrækken. De leverede en flot præstation og som træner er jeg meget stolt, da høsten blev til to sølvmedaljer.

Næste weekend bliver ligeledes i gymnastikkens tegn hvor mine piger og jeg samt resten af trænerteamet vil drage til Silkeborg for at deltage i den 1 runde af Danmarksmesterskaberne i Teamgym. Jeg glæder mig rigtig meget og er spændt på resultaterne.

Humøret er højt og alt er skønt.

Husk at give et smil på gaden, det kan være du reder nogens dag, uden du selv er klar over det.