Nytår

Julen er forbi. De efterfølgende dage er gået så hurtigt. Jeg har slet ikke kunne følge med. Nu skriver kalenderen 31.december. Årets sidste dag. Lidt sørgmodigt synes jeg faktisk, at det er. Sådan er det jo når noget slutter. Men når noget slutter, starter noget andet. Dette andet er et nyt år. Mange ser det som en ny begyndelse. En ny begyndelse som starter med en aften spæk fyldt med gamle traditioner. Nytårsfortsæt. Dem jeg sætter mig, holder jeg aldrig. Eller de holder faktisk den første måned og derefter går de lidt i sig selv. Derfor er mit nytårsfortsæt noget som kun holder til januar ud. I håb om at jeg for en gangs skyld holder det løfte jeg har givet mig selv.

Nytår har altid været noget underligt noget for mig. Et er, at man nu skal vende sig til at skrive år 2013 frem for 2012. Det ligger ligesom nemmere i hånden at skrive 2012 - fordi det har man gjort hele året. En gammel vane skal laves om til en ny.

Nytårsfesten er også noget specielt. I mine teenage år har jeg altid haft store forventninger til denne aften og jeg kan kun tælle på én hånd hvor mange af festerne der egentlig levede op til det jeg forventede. Derfor har jeg de sidste to nytårsaftner arbejdet og tjent lidt penge i stedet. Det har været en god løsning. Men i år er det anderledes.

Jeg har sagt nej til at arbejde og ja til at feste. Feste med en helt ny gruppe mennesker jeg slet ikke kender. Spontant? Ja, eller måske nærmere vovet. Jeg sidder nu i min jumpsuite og glæder mig til at klokken bliver nok til at jeg kan komme i bad og gøre mig klar. Selvom det lyder plat, har jeg faktisk glædet mig til i aften. For en gangs skyld i mange år har jeg glædet mig. Om festen og aften lever op til de forventninger som jeg bilder mig selv ind at jeg ikke har? - Det vil kun tiden vise.

Godt nytår til alle jer som har fulgt mig her på blokken - håber at i vil nye denne nat. De sidste i det gamle år og den første i det nye. Godt nytår!

Jul i Valhal

I dag. 3 dage før jul. Må jeg krybe til korset. Jeg har gjort noget man ikke må. Jeg plejer ellers at være meget eksemplarisk hvad angår julekalender. Jeg skraber et felt hver dag og åbner en låge på den anden kalender. Hver dag. ÈN hver dag. Nu skriver vi så den 21 december. I går mødte jeg julemanden i hallen da jeg havde juletræning med mine piger. Jeg fik julegave fra mit arbejde og æbleskiver. Julen nærmer sig og jeg har endda klaret alle julegaverne før den 23 december.

I dag. 3 dage før jul. Må jeg krybe til korset. Jeg har måske ikke åbnet min julekalender endnu. Jeg lod mig overtale. Min barnlige sjæl. Den slog igennem. Jeg kunne ikke holde mig tilbage. Jeg spurgte endda om lov. Til to mennesker. Den ene siger: selvfølgelig må jeg det - den anden mener det modsatte fordi jeg ikke kender historien. Men i dag. 3 dage før jul. Skete det. Jeg kom til at se de resterende afsnit af Jul i Valhal. Ups, men jeg må sige at julestemningen er i top, jeg overvejer om jeg kan nå at se en julekalender mere inden den 24 december? Så tæller det vel altsammen?

3. søndag i advent

3 søndag i advent.

Jeg skriver noget. 

Sletter det igen. 

Hvad skal dagens indlæg handle om? 

Jeg kunne jo skrive om eksamensstresset. 

Nej jeg sletter det. 

3 søndag i advent. 

Hvad skal jeg skrive? 

At jeg tager til træning i dag og senere i biffen med min veninde? 

Tjae - måske. 

Hovedet er i hvert fald tom for ord. 

Tilgengæld har jeg smilt de sidste to dage.

Humøret er helt i top. 

December er også hjerternes tid. 

3. søndag i advent. 

Jeg kunne skrive om næste kærlighed? 

Måske. 

Jeg sletter en linie mere. 

Lysene tændes nu hver aften i den lille stue.

Hyggen i skibet med de to andre piger er noget helt specielt. 

Fjernsynet kører - en julefilm på tv2. 

En sød SMS tikker ind. 

Jeg smiler. 

3 søndag i advent. 

Magic

Vejrudsigten siger sne

Juhu og hurra for det!

I dag er det fredag

Studiegruppe og opgaveskrivning

træning

ud og drikke en øl

film og sne

Sådan en dag i decemeber er temlig speciel

det bliver jul alligevel

Det er jul i DK

En snemand, med en gulerod som næse

vejrudsigten lover mere sne

Juhu og hurra for det!

11. december

Det er en rigtig december i år. Tiden flyver af sted og jeg kan næsten ikke følge med. En julefrokost sætter min krop ud af funktion et par dage. Jeg havde glemt at snaps gør mig underlig. Forelæsningerne på uni er stoppet og eksamenstiden hænger over hovedet. Jeg har slet ikke tænkt tanken om julegaveindkøb. Sneen daler og nyhederne er overfyldt med beretninger om hvor slemt sneen står til rundt om i landet.

Cykelstien er smal grundet al den sne. Islag på vejene. 50 km/t på motorvejen. Det er blevet rigtig vinter. En kaffedate med min veninde i eftermiddag. Indkøbt til risengrød. Skrevet ned hvilke gaver jeg skal give mine kæreste. Jeg er da på vej. Vi skriver trods alt kun den 11 dec. Jeg har troen på at jeg nok skal nå det. Gran i håret og lys i juledekorationen. Julen nærmer sig og jeg glæder mig!

2. december

Sådan en dag i december er det bedste jeg ved, når det første sne daler langsomt ned. - og man kan mærke at julen er rigtig på vej, så sker der noget i mig. I dag er det den 2 december og det er en ønske start på december. Sneen ligger som et lille tæppe over græsplænen ude i mine forældres have. Jeg vågner ved lyden af sneskovlen der bliver skrabet hen af fortorvet. Der ligger lige godt 2 cm sne på grenene. Det er hvidt udenfor. Jeg smiler og ligger mig under dynen igen. Nu må jeg huske at nyde de næste mange dage her i december.

Ikke nok med det er den 2 december. Vi har også den 1 søndag i advent. I aften skal adventskransen tændes. I morges lå der en sød adventsgave fra min mor. 4 hvide lys og 4 tal til min egen adventskrans. Adventskransen stammer oprigtigt fra Tyskland, ligesom juletræet. Det siges at den første adventskrans blev tændt i Danmark under første verdenskrig af Dronning Alexandrine (gift med Christian den tiende) da hun var af tysk oprindelse.

I kirken finder man adventskransen bundet ind i lilla sløjfer, da det er adventens farve. Det skyldes at advent har været en fastetid op til jul, ligesom fasten op til påske. Det er først efter anden verdenskrig at man begynder at se adventskransene i nationalfarverne. De røde bånd, med de hvide lys. Det var her vores nationalfølelse var på det højeste.

Men adventskransen er også en form for kalendernedtælling som mange ved. Vi tæller de fire søndage ned til  den 24. I aften vil jeg tænde mit første lys og glæde mig til 2. søndag i advent.

1. december

Det er sørme - det sandt - December! Den dejligste måned for nisser især, men altså også for os mennesker. Eller i hvert fald for mig! Mit indre barn dukker op i denne måned. Jeg elsker kulden, mørket, det grå, det hyggelige, de små lys folk har hængende på træerne udenfor, hyggen, slikket, maden, spændingen og ikke mindst nedtællingen til den 24.

1. December er en mærkedag. For mange er det først tilladt at spille julemusik på dette tidspunkt. Jeg hører det hele året, så for mig gør det ingen forskel. Men der sker altid noget magisk når vi træder ind i december. Det er som om vi hygger os på en anden måde end resten af året. Nærvær. Samvær.

Sne. Frost. Snemand. Gløgg. Æbleskiver. Luciaoptog. Juletræer. Nisser. Magi. Adventskrans. Kirken. Juleslikket. Julemaden. Julepynt. Julekalender. Julekugler.

Vidste I at julekuglen, som vi i dag ofte ser på juletræet som pynt, er opstået fordi man i gamle dage hængte æbler på juletræet. Æblerne skulle symbolisere paradisæblet som Eva spiste af. Med tiden har æblet taget form som den runde kugle som vi kender den i dag.

Copenhagen

Rundetårn. Strøget. Biler. Busser. 1A. 2A. Nørrebro. Søerne. København. Jeg er tilbage. I min by. Den ligner sig selv. Årstiden klæder byen. De halvnøgne træer. Julepynten som er hængt op i forskellige gader. Kongens Nytorv. Metroen. S-toget. Et glædeligt gensyn.

Ude godt. Hjemme bedst. De sidste 3 år har jeg boet på Fyn. Med tiden har mit københavner hjerte lært at det ikke hedder stationen, men banegården. Man tjekker rejseplanen inden man går ud af døren, så man ikke venter forgæves. 20 min er ingenting at vente på toget i. Det kommer jo lige om lidt. Tålmodighed. 2 døgn. 2 døgn i mine hjemlige omgivelser gav mig følelsen tilbage. Jeg kommer ind med metroen på Vanløse station og skal videre med C-toget mod Frederikssund. 8 min står der på skiltet. Jeg griber mig selv i at små løbe efter de andre. Da det går op for mig at jeg slet ikke behøves at løbe. Da jeg kommer op på perronen. Venter jeg sammen med de andre mennesker. Meget forskellige typer. 5 min står der på skiltet. Jeg hører mig selv sukke. 5 MIN !?! - Det er lang tid. Derefter trækker jeg på smilebåndet. 2 døgn i København og jeg synes allerede at 5 min er lang tid at vente på toget! Små sjove twist i hverdagen - der gør en lille forskel.

ABC - hvad for en nød?

Læse læse læse - et bogstav her. Et bogstav der. Tilsammen giver det et ord. Læse læse læse. Et ord her. Et ord der. Tilsammen giver det en sætning. Læse læse læse. En sætning her. En sætning der. Tilsammen giver det en tekst. Læse læse læse. Når man kigger på sammenhængen af bogstaver ord og sætninger i meget lang tid - kan det sagtens se ud som om at ordene hopper rundt på siden. Mine øjne klør og virker trætte. Åh.

En side her og en side der. Tilsammen giver det to sider jeg har læst. Kæmpe kæmpe kæmpe. Indholdet er forståeligt. Bort set fra når jeg kommer til at tænke på noget andet. Pludselig har jeg læst en side uden egentlig at have læst den? Kæmpe kæmpe kæmpe. Dagen er ung - og der er masser af timer til at få læst.
God dag alle sammen :)

Tænke tanker

En tanke er en mærkelig ting. Nogen betyder mere end andre. Nogen glemmer man. andre husker man. Nogen opstår pludseligt, andre er på tvunget. At tænke er en kunst. Specielt hvis man nu har glemt det man skulle huske. Nogen gange hjælper det at gå tilbage til der, hvor man fik idéen. Andre gange må man vente tålmodigt på, at tanken kommer tilbage.

Jeg elsker at tænke. Jeg gør det bedst, når jeg går en tur. Alene. Jeg snakker med mig selv. Tanker har godt af at blive sagt højt. I hvert fald en gang i mellem. Hvis ingen hører dig. Havnen er mit bedste sted for tiden. At sidde med fødderne udover kanten. Sidder der i nuet og nyde den kolde vind mod mit ansigt. Stenene er kolde. Årstiden har ændret sig, siden jeg sad der sidst. Vandet er sikkert også køligere.

Hjernen kan komme på overarbejde, når man tænker meget. Jeg kan næsten få helt ondt i hovedet af det. Brugt. Den kan også være tom for tanker. Det kan man i hvert fald føle. Ofte tænker jeg, at når jeg oplever at jeg er tom for tanker - er det så fordi, at jeg er tom for følelser?
Livets store spørgsmål.

Ollerup Open 2012

Jeg kan næsten ikke være i min krop. Spændingen er udløst. Først at gå fra at tro vi nok var blevet nr. 4. til at de ud nævner os til vindere. Armene hænger mig højt over hovedet og jeg kan ikke få dem ned igen. Glæden bobler inde i mig. Jeg er så glad.

På vejen hjem. Vi har vundet. Vi har vundet. Vi har vundet. Det kører rundt i hovedet på mig. Jeg fanger mig selv med et smil på læben. Pave stolt. Mine piger har gjort det godt. God konkurrence. Det kunne ikke være bedre. Vinder af Ollerup Open 2012. Jeg kan ikke andet end at råbe. HURRA !!

Alle kan jo godt lide at vinde?

Action

Åben dig

Beslut dig

Action

Hvis du gør fejl,

kan du gøre det om.

Take one

Klaptræ.

Åben dig.

Beslut dig.

Giv tegn

Take two.

Action. 

Et kamera her, der.

Fanger alle vinkler.

Overvejelser fra alle sider.

Hvilken vinkel skal jeg bruge?

Hvordan skal jeg analysere?

Skal jeg analysere?

Kameraet ruller.

Lyd.

Klaptræ

Action!

På vej hjem

Det er søndag morgen. Klokken nærmer sig halv 6. Det er mørkt og blæsende. Egentlig ikke så koldt som jeg troede, dog er jeg glad for mine vanter. Jeg er i ført min arbejdskjole og triller langsomt gennem Vestergade i Odense midtby. Rundt om mig vralter fulde folk omkring mig. To hånd i hånd på vej hjem. En med pizza helt op til ørerne. En tredje der sover krammende op ad en statue. Sikke en brandert. Jeg trækker på smilebåndet. 

Længere fremme passerer jeg en politibil. Ikke unormalt på denne tid af døgnet. De står og snakker med en høj fyr, der snøvler rundt i ordene. Han taler utrolig højt. Jeg triller lige forbi dem. Lykkelig over at jeg må cykle på gågaden på denne tid af døgnet. Mine ben er trætte efter en lang og travlt nat på baren. 

På bænken foran mig ser jeg to skygger. Den ene bevæger sig meget uroligt. Op. Ned. Derefter stopper det. Op. Ned.  Da jeg kommer tættere på hører jeg også en stønnen. Fuld af forargelse, træder jeg i pedalerne og kører direkte forbi. Lige her midt på en offentlig gade. Jeg er helt i chok. Folk omkring mig, virker ikke til at være særlig påvirket af det. De går bare der i deres egen rus.  "De får nok en bøde af politiet" - tænker jeg. Men ak nej - politibilen kører direkte forbi dem, og overhaler mig inden om. Jeg rejser mig op i pedalerne og træder til. Nu skal jeg bare hjem og sove. Væk fra nattens hemmeligheder, fuldskab og hvad der ellers hører til sådan en søndag morgen efter en vild bytur. 

Fnis og ballade

Et smøret smil på læben. 

Et skævt smil. 

Jeg små fniser. 

Tanken om, at det er en hemmelighed - kribler i maven på mig. 

Uh jeg sprænges for at sige det. 

Men jeg må ikke sige noget.

Shhh ...

En hemmelighed,

som ingen andre ved. 

Mine læber er forsejlet. 

For jeg burde ikke vide det. 

Det er føles lidt ligesom den gang man var barn og gik på gave jagt i huset før jul. Fundet gaverne og kommet til at kigge i dem. Lige så forbudt det er - lige så spændende er det. 

Det kribler i min mave.

Det kribler i min hjerne.

Kæmp for ikke at sige noget.

Et smøret smil på læben. 

Et skævt smil.

Jeg små fniser.

Jeg ved noget jeg ikke må :)

Luk op

Vær ikke bange. 

Vær modig.

 Bær ikke frygt.

 Spring ud i det. 

Fortvivl ej over dine evner. 

Tro på dem! 

Selvtillid gør dig rank. 

Kast dig ud i det. 

Tag chancer. 

Vis dine følelser. 

Luk op. 

Du vil opdage en ny lykke.

 Hvad er der at miste? - Intet. 

Hvad er der at vinde? - Alt. 

Åben kisten og del alle de værdier du har.

På indkøb

Det snurrer. Det niver lidt i maveskinnet. På indersiden. Av av. Signaler sendt til hjernen. Sulten. Jeg griber fat i køleskabslågen og åbner. Tomt. En halv skive pålæg og en halv tom mælkekarton. Et typisk køleskab der er præget af SU. Jeg stirrer ind i køleskabet. Konstaterer at jeg ikke kan trylle noget mad frem på denne måde og trasker op for at handle. Bazaren har lukket om mandagen, opdager jeg, da jeg når indgangen. Jeg vender rundt og vender snuden mod Netto.

Mange ting. Meget grønt. En melon, en vindrue. Kød. Kartofler, løg og gulerødder. Blomkål og is til dessert. Det hele tynger i tasken på ryggen. Jeg træder ind af døren. Fylder mit køleskab op med mad. Det smiler næsten. En lækker suppe bliver lavet. Sprøjt her og sprøjt der. Luksus med bacon i. MUMS. Jeg smiler. Min mave brokker sig for den har fået for meget. Ikke nemt at være på SU.

J-dag

2 november og det er dagen hvor julebryggen kommer. Sneen falder som man siger. kl 20.59. For nogen er det en stor dag. Mange er i byen og man kan ikke sparke sig frem for mennesker. For mig er det nu nærmere et skridt nærmere min yndlings tid på året. Julen. Lige som, så meget andet er julebryggen også en del af julen og december. Nu er der kun en lille måned til at nedtællingen til den 24 december begynder. Jeg har set endnu et jule tegn i byen. Igår gik jeg gennem Vestergade i Odense og der var julekæder og pynt ved at blive hængt op i gaderne. I Netto kan man købe brunkager og pebernødder. De røde slikposer er kommet frem. Jeg har endda set den første julekugle. Den var godt nok pink og hang på at sølv juletræ i Matas' butiksvindue. Men det tæller alt sammen.

Rumlen i maven - spænding, jeg glæder mig som et lille barn, til at gå en tid i møde, som jeg holder meget af! God J-dag til jer alle. Jeg har fundet julemusikken frem.

Halloween

Jeg vil ha' spænding og chok - jeg kan ikke få nok. Af gys og grin og klamme hænder. Jeg vil gyse af gru - jeg vil føle det sug - jeg får i maven når nogen skærer tænder. Det gir mig gåsehud. Græskar. Nogen er farlige - andre er søde. Mørke. Kun små stearinlys viser vejen ned i kælderen - hvor vi skal ligge vores tasker. Udklædning. Nogen mere uhyggelige end andre. Der er pyntet op. Spindelvæv over det hele. Edderkopper, græskar med lys i og små spøgelser i loftet. Gennemtænkt. De har gjort noget ud af det. Festudvalget.

De fleste af mine Heidis folk er samlet. Aften byder på konkurrencer og hygge. Chips, god mad og godt selvskab. Musikken spiller. I aften bestemmer vi selv hvad vi vil høre. Ingen tyrolermusik. En dans her og en dans på bordet. En lille sjus. Et spil kort. En diskussion om Norske gloser. Stemningen er afslappet. Når jeg observerer rummet ser jeg folk i små grupper. De hygger sig. Jeg smiler. Jeg er tryg i de uhyggelige omgivelser. Glad.

Halloween - Kom bare an!

Mærkbar

Igår var en af de dage som var mærkbare. Igår var en dejlig dag. Det er mørkt om morgenen når man vågner. Det blæser på vej i skole. Jeg fryser i mine converse sko. Igår var en af de dage som var mærkbare. Igår var en dejlig dag. 4 timers søvn. Søvnproblemer. Det skyldes nok de vitaminpiller jeg er begyndt at spise. Endnu et efterårstegn. Vinden er kold mod mine ører, savner en hue. Trods jeg kom sent i seng. Vågner jeg tidligt med et smil på læben. Tjekker min telefon. Mørkt og vinter-agtigt udenfor. Bladene ligger i store dynger rundt om på vejene. Det er hyggeligt. Igår var en af de dage som var mærkbare. Jeg så de første nøgne træer. Første tegn på vinter.

Æbleskiver, te, veninde-hygge, snak, sladder, hygge og julemusik. Nogen vil måske mene det er tidligt, men jeg synes nu bare det er hyggeligt. Tændte stearinlys. Igår var en dejlig dag. Eli - du er bare lige mig. Efteråret er her. Regnen og blæsten pisker ind mod vinduet i stuen. Koldt. Varm saftevand og lidt gymnastik på gulvet. Min telefon ringer.

En savnet veninde minder mig om at jeg har glemt at ringe. Igår var en af de dage som var mærkbare. Igår var en dejlig dag. Vi snakker længe. Bliver opdateret. Du har det godt - jeg har det godt. Jeg smiler. Min telefon ringer. Denne gang min familie. Et pludseligt savn dukker op, men jeg er glad. Vi ses snart før jeg ved af det.

Igår var en af de dage som var mærkbare. En sød sms tikker ind.

- igår var en dejlig dag.

EM i Teamgym 2012

Jeg sidder i hallen. På række 5 sæde 27 afsnit C2. Her har jeg siddet de to sidste dage under kvalifikationen. Jeg har set alle hold. Frankrig, Portugal, Holland, Tyskland, Sverige, Norge - Danmark og flere til. Jeg hepper på Danmark. Finale dag. Klokken er hen på eftermiddagen og Danmark har allerede høstet de først 3 guldmedaljer hjem. Senior Mix, Junior Mix og Junior Herre. Musikken blæser på fuld tryk ud i hallen. Overfor på den modsatte tribune kan jeg se de danske fans klædt i rødt og hvidt blandet med de svenske blå og gule. Man skulle næsten tro der var landskamp. Stemningen er høj. De danske senior herre bliver præsenteret. Trampet er første disciplin. Alle omkring mig inklusiv mig selv flyver op af sæderne. Drengene bliver modtaget som små superhelte. Springmusikken brager ud af højtalerne. Jeg gemmer mit ansigt i hænderne. Tør næsten ikke kigge. Tre fald. Øv - der røg guldet til de gule og blå svensker. Svenskerne springer bane. De har løftet niveauet noget højere siden kvalifikationen. 4 Miller banker de af på banen. Alle spring står flot. De svenske fans jubler og skriger næsten lige så højt som de danske.

En hel rotation er over. Jeg kan mærke jeg gisper efter vejret. En form for nervøsitet er over mig. Svedige håndflader, en hurtig puls. Jeg hepper på Danmark! 2. rotation er i gang. De danske herre skal lave serie. Tilråb - skrig ved flotte momenter. Gejst. Den første karakter kommer på skærmen. Ikke langt efter svenskerne. En hel rotation mere. Tiden flyver selvom sekunderne virker lange. Endnu en dansk karakter kommer på tavlen. Ikke nok. Der skete det. Svenskerne tager guldet foran næsen på de danske drenge. Selvom der kun er én disciplin tilbage for de danske landsholdsdrenge. Tumbling.

Musikken spiller og drengene flyver rundt i luften som små ildfluer. De lander alle seks første omgang klokke klart på benene. Min puls stiger og det føles som om mit hjerte snart hopper ud gennem min hals. Jeg tør næsten ikke kigge. 2. omgang. Tilskuerne klapper i takt mens de råber" DANMARK - DANMARK". Imponerende drengene stadig holder koncentrationen. 2. omgang - seks mand - ingen fald. Spændingen i hallen stiger. Én omgang tilbage. Jeg kan næsten ikke holde det ud. Første mand løber. Jeg aner ud gennem mine fingre at han lander sikkert og flot på benene. Ligeledes gør de 5 næste. Da sjette og sidste mand lander flyver jeg op fra sæddet og skriger en pludselig lykke ud. Jeg har aldrig oplevet noget lignede. Så højt niveau og så sikkert. Lige i det sekund bliver jeg bekræftet i at det er derfor jeg elsker gymnastik.

Jeg finder hurtig min telefon frem. Nu mangler vi kun resultaterne. De resterende karakterer. Med et gæt og en antagelse om hvad svenskerne får i rytme kan jeg hurtig konstatere at vi skal have over 22.500 for at vinde. En karakter vi slet ikke har set i denne konkurrence. Jeg holder vejret. For hvad jeg lige har været vidne til begynder jeg at indse at guldet ikke er tabt for Danmark. Jeg kan næsten ikke holde ud at være i min krop. Jeg ser de danske drenge komme ind i hallen. Alles blikke er rettet mod pointtavlen. Alle spændte. Endlig skifter den. 23.700 - DANMARKS SENIOR HERRE ER EUROPAMESTRE. Jeg skriger og krammer min veninde ved min side. Jeg vender mig rundt og får en pludselig følelse af at kramme den ældre dame som står ved min side. Hun er lige så glad og overrasket som resten af publikum. En mand siger bag mig:"Puha, det her er næsten lige så godt som at se fodbold" Jeg tænker inde i mig selv:" Nej - det er langt bedre".

De danske senior herre. Europamestre 2012

Ferie med te

Ferie - slap nu af du har fri og syng en glad melodi. Op mod solen ler vi - den skal skinne til ferien er forbi! (håber vi!) og det gør den nok også. En enkelt uges ferie. Jeg ved ikke om den er tiltrængt. Synes lige jeg er startet op på semesteret, men jeg klager nu ikke over at have lidt fri. Ferien bliver brugt rigtigt. Lektierne bliver skubbet så de klares i sidste øjeblik. Jeg har kun lige overvejet at tænke på dem. Ellers går dagene med at sove mange timer i døgnet og gense alle de dejlige mennesker som jeg ikke når i min travle hverdag.

Twang i går. Vi drak te. Sludrede. Drak te. Spiste slik. Drak te. Tog på restaurant. Spiste så vi kunne trille. Trillede en laaang tur langs havnen. Sludrede. Da vi ramte skibet på skibhusvej drak vi en kande te. Hoppede på hovedet i seng. Sludrede. Sov. Morgen. Drak te. Spiste morgenmad. Kiggede på Halloween kostumer. Drak te. Sludrede. Tjae - en vaske ægte sand veninde. Hvem sagde te?

Video Video

Tom for ord. Intet på hjertet.
Kan underholde jer med de to seneste videoer vi har lavet på studiet til vores søde russere.

Last minute?

Sengen flyder. Mangler kun lige det sidste. Det skal kunne være i tasken. Kan mærke at maven kribler. Jeg glæder mig. Jeg har løbet en tur med støvsugeren for at få tiden til at gå. Jeg har måske ikke lige tænkt mig om, da jeg gjorde det klokken 8 om morgen. Håber ikke jeg har nogen naboer der ligger i deres seng og bander og svovler over mit lille flip. Jeg har tøj krise. Hvad jeg skal jeg dog tage på? Kjole eller busker? Høje eller flade sko? Konstatering - kjole og høje sko. Hmm hvilken et par skal det så være?  De blå, de åbne sorte, stilletter? En skypesamtale med brormand hjælper. Guide. Endnu en konstatering. Jeg løber op her klokken 10 og køber et par nye sko. Jeg ved hvor jeg skal hen, hvilken størrelse og hvor de står på hylden. Er det hvad man kalder "last minute"? - Så er jeg da i det mindste fri for at pudse dem blanke. Vabelplaster bliver min ven i morgen aften.

Klokken 12 begynder eventyret. Mutti kommer forbi og nyder frokost. Derefter brager vi af sted til det nordjyske. En stor familiebegivenhed skal finde sted. Jeg kan ikke vente. Det er den 3 af den slags fester i år. Bryllup. Alle er glade. Kærlighedens fest. God mad. Smil og glæde. Jeg kan næsten ikke vente. Dans. Gensyn med min bror, familie og en masse andre jeg ikke kender. Tiden går. Den føles langsom. Sekundviseren tikker langsomt. Mangler mit ur batteri eller er jeg bare utålmodig?

Øjenåbner

Som jeg sidder ved min computer. Maveknib. Håret uglet. Kun næsten lige stået op. Ved min højre side står mine røde kop med hvide prikker på med dampende te. Et tæppe viklet omkring min krop. Musikken spiller fra radioen. "Love is a matter of difference - between you - and me - Love is a matter of distance - but you are too far away" Akustisk guitar. Tim Christensen. Jeg slår op, uden selv at være opmærksom på det, på google og søger efter sangteksten. Det slår mig hvor sigende den er. Den kan tolkes på mange måder. Det kan både være ulykkelig kærlighed men ligeledes til en man har mistet. Savn."Love is to know you're on my side - but you are to far away"

"Nobody can go back and start a new beginning - but anyone can start today and make a new ending"

Efterår

Oktober. Tiden taler sit eget sprog. Årstiden skifter. Farverne skifter. Træernes blade skifter farve. Grøn - rød - gul - brun. Farvespil. Det er begyndt at være mørkt om morgen når jeg står op. Overskyet det meste af dagen. Regn. Vådt hår på vej hjem fra universitetet. Vandpytter på vejen. Cykellygter.

Duften skifter, vinden føles mere kold, lydene skifter, de mange farver er en fryd for øjet og tiden for rodfrugter præger køkkenet og smagsløgene.

Årstiden skifter lige som vi nu skriver en ny måned. Vinden er kølig. Man går ikke længere uden sin jakke. Lange bukser. Vanter. Halstørklæde. Hue med kvast. Små tegn på vinteren kommer rundt om hjørnet. 2 måneder til December. Jeg glæder mig. Selvom vinden blæser og jeg har modvind i skole, at min hud bliver mere vinterbleg og jeg trækker i en tykkere trøje - så er humøret højt. Det er en pragtfuld måned en pragtfuld tid. Magien er i luften. Kan i mærke den? Forelsket. Forelsket i naturens forvandling. Magi.

Morgenfest

Natten er ung og beatet er dope. Jeg har alle mine venner og livet er fedt. Lørdag. Arbejdet kalder. Nye ansigter bag baren. Oplæring. På gulvet kan man hverken komme frem eller tilbage for mennesker. Mange kendte ansigter. Gensynskrammer. Et kendt ansigt her og et kendt ansigt der. I nat er jeg træt. En lang nat for mit vedkomne. Ombygning. Det som at være ny i job. Alt har fået en ny plads. At arbejde med handsker på. Travlt! Søde Antons bag baren.

Kim Larsen Jam spiller et par timer. Stemningen er god. Høj. Klar til fest. Tjener job. "Har i det godt her?" Fantastisk. Nattetimerne flyver af sted og endelig når vi den tid på natten hvor lyset tændes og Silverflame spiller fra højtaleren. Jeg befinder mig midt på dansegulvet med armene rundt om mine to heidier, min chef og en skæv klang af skrål brager ind i min øregang. "SILVERFLAAAAME - say my name". En lidt vemodig aften.

Morgenfest. Det virker skørt - vi rydder op for at rydde til igen. Fest. Musikken spiller op til dans. Nogen har drukket igennem hele natten og ligger op til lir på dansegulvet. Både med og uden sang. Flødeskum i håret på den ene og flødeskum udover det hele på den anden. Tiden flyver af sted. Bowling med Gelles mobil hen over dansegulvet. En med buskerne nede omkring anklerne. Dans. "Det kun mænd - rigtig mænd - jeg kan bruge"

Det er lyst da jeg følges med D hjem mod skibet på skibhusvej. Jeg er træt, udkørt, mættet med en masse sjove minder. Jeg takker mine skønne kollegaer for at være så tossede og festglade. Endnu en weekend blæst væk inden jeg fik set mig om. Nu venter en ny uge.

Update

Tiden tæller dobbeltslag. Dagene smelter sammen. Jeg finder vejledningen gennem min kalender. Torsdag d. 27 sept 2012. En vigtig faktor. En vejledning. Studiet fylder. Tekster om kloge mennesker. Et kamera. Spring til træning. Min krop ændre sig. Sommerform til springform?

Jeg hører intet fra dig. Du svarer. Kort. Ej selv noget initiativ. Tanker. Overfortolkning. En ven fortæller om koldt vand i blodet. Stadig mange tanker. Jeg er afventende. Hvad ellers sku der til? Afventer snart weekenden. To nætter i min tyrolerkjole. Dejligt selvskab af søde kollegaer. Morgenfest.

Afventer besøg. Suppe. Hygge og alligevel filmsnak - ikke tosset med Tolle. 

Pitch

En klog mand. En klog mand med hvid skjorte. Hvad er en klog mand? Jeg sidder ude på uni til en gæsteforelæsning. Taleflowet er konstant. Han snakker med hænderne, kroppen og fingrene. Håret stritter frem fra en høj pande. Han minder mig om en gammel professor. Store hvide udstående øjne.Hans hvide skjorte kunne godt være et bud på en moderne kittel. Maven er lidt for stor. Knapperne er på nippet til at springe. Cowboybukser. De er blå.
Ordene der kommer ud af munden på ham er forståelige. Det er interessant - det han siger. Pitching.
Han er moderne. Bruger powerpoint som en hver anden professor her ved universitet. Forskellen er hans valg af farver og teori. Det er imødekommende - farverigt - billederigt.

Pitch - nano pitch - elevator pitch - mad elevator pitch - kontakt pitch -  self pitch - pitch for change

Fra kolbøtte til Full-in

Hallen er kold. Energien er på sit højeste. Musikken spiller fra toppen af hallen. Ud af de sorte højtalere. Vi er delt i to grupper. Tiden flyver af sted. Min krop er øm. Det knager og brager i hvert eneste led. Kulden i hallen hjælper ikke. Men humøret er højt. Der sker vilde ting i rækken.

Det ene nye spring efter det andet kommer ud af den blå luft. Springene falder ned fra himmelen. Vi rykker. Dejligt at sæsonen er skudt i gang. En full in her og en ny full-half der.

I går kom jeg hjem. Høj fra rytmetræningen. Endnu en aften sidder jeg og kan ikke finde ro - selvom min krop skriger på hvile. Jeg er høj, glad og tilfreds med trænings udfald. Det er dejligt at være tilbage i hallen - med pigerne - trænerne - musikken og stemningen. Jeg glæder mig allerede til næste træning.

Fødselsdagsgaven ..

Spænding i maven i et velkendt hus. Her summer af folk. Mange ansigter genkender jeg. Efter kun at have befundet mig på Fyn i 2 år. Ved min side sidder Eli. Jeg nyder hendes selvskab. Hallen er fuld. Mine hænder klistre til det gule plastiksæde. Jeg kigger på uret. Ikke lang tid igen. Jeg fik billetten i fødselsdagsgave af Eli. Har glædet mig hele ugen! Nede på det velkendte halgulv har de bredt et gråt tæppe ud. Jeg kan se på musikken.

Showet vare næsten 2 timer. En pause. Jeg er underholdt. Det er blandet, meget blandet det jeg ser. Positivt overrasket. Humor, intensitet, høj sværhed, dygtiggørelse, udvikling. Pigerne er meget spændstige på dette hold og drengene lige så. Måske ikke så maskuline vil nogen mene. Men min mening er nu af en anden. Når en dreng netop tør hoppe i en stram trikot er han da netop bevidst om sin seksualitet. Jeg klager nu ikke over at kunne ane fyrrernes maveskuler selv oppe fra bagerste række. Mange af ansigterne er velkendte på holdet. Zoom.

Efter forestillingen sidder jeg med en følelse, som der gør at jeg glæder mig til at se dem igen når de kommer hjem. Verdensholdet. En dygtig flok - lige netop deres udvikling glæder jeg mig til at følge. Tak for fødselsdaggaven Eli.

En reminder

I dag stødte jeg på dette: "Det er aldrig for sent"
- hvilket jeg finder rigtigt .. det er aldrig for sent - giv aldrig op!

Det sure med det søde

Det er en underlig ting. Det opstår - og vi kan ikke komme uden om det. Medmindre vi lever et meget ensomt liv. Der er altid en grund og et hvorfor. Man skal være to om det. Nogen kan være små - andre kan være enorme og få utænkelige konsekvenser. Det afhænger af hvilken grad det er. Nogen forstærker en relation - andre ødelægger. Det er noget der sker mellem mennsker. Man kan ikke se det. Man kan ikke røre ved det. Man kan ikke lugte til det. Kun føle og høre det.

Det kan vække mange forskellige følelser indeni. Frustration, vrede, sorg, irritation der eskalere i råb mens andre just fælder en tåre og snakker med lav stemme. Man kan blive helt opkogt i hovedet og sige ting man bagefter fortryder. Ja, det er en underlig ting. At være uvenner. Det kan ske med din bedste veninde - et familiemedlem eller en du har kær såvel som en kollega eller en upassende mand på gaden.

Lige så mange grunde der findes til at blive uvenner lige så mange måder er der at gøre det godt igen. Nogen bedre end andre. Men følelsen af at have talt tingene igennem og blevet gode venner igen er nu en beroligende følelse. Igen er du befriet og du præges ikke af dårlig samvittighed. Din energi kan bruges på noget andet. Tag det sure med det søde ellers ved du ikke hvad du skal sætte pris på?

Musik er magisk

Følelser - tanker - musik. Det hele bevæger mig. Jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg mangler en guitar - et klaver. Musik. Jeg ligger på sofaen. Er træt. Udmattet. Søndags tv. Dog kommer jeg tilfældigvis forbi tv2, hvor toppen af poppen ruller over skærmen. Mads Langer er hovedperson. Først slår tanken mig - hvem F**den er det? - Da introduktionen løber over skærmen genkender jeg meget af hans musik.

Tolkningen af Mads Langers sange inspirerer mig. Det går op for mig af musikere har et meget svagt sind. De er ydmyg - de tør være ydmyg. Deres følelser sidder uden på tøjet ellers turde de ikke skrive alt den musik. Han skriver i nuet. Lige nu og lige her - hvor det lige ligger på tungen. Ellers sidder man fast. Grib nuet - det er der magien ligger. Igennem programmet går det op for mig at Mads Langer tør være ydmyg. Han gemmer sig ikke bag sin guitar - tværtimod. Den fuldender ham.

Jeg springer op fra sofaen og tænder for min computer. Youtube. I søgefeltet skriver jeg Fact Fiction. Den sang som rørte mig mest inde for de sidste 20 min hvor jeg har set tv. Nu spiller den - igen igen igen. Det går op for mig at jeg har hørt sangen så mange gange. Til gymnastik. Til stævner. Til træning. I radioen - dog rør sangen mig først nu, efter jeg har fået tekst på sangen og et kunsternavn. Inspiration. Jeg er bevæget. Følelserne sidder uden på tøjet. Ydmyg. Følelser - tanker - musik sidder uden på tøjet.

Mads Langer - Fact Fiction

Du måste flytta på dej - Medievidenskab

4 dage venter. Flere måneders planlægning. Spændt. 1 skoledag. Jeg kan mærke spændingen og glæden i maven. Den første dag. Kommer de ikke snart? Medietorvet på SDU står klar. 150 stole med goodiebags og andet godt venter på stolene til de nye russere. Rundstykker og morgenmaden er klar. Kom så!
5 min senere vælter det ind med nye ansigter. Nervøs - spænding og forventningsfulde.

1. introdag går efter planen med legen tour de SDU. Jeg befinder mig på post 6 og har fået æren af at være tutor sammen med Nicho og Signe-pigen for hold 5. De skal nok blive et godt hold. Aften byder på en tur i Mosen og øl-stafet. Derefter Momentum, med øl, snak, hyg og tutordans. Som overraskelse spiller Medievidenskabs egen gruppe Dynamikken. Tiden går og klokken slår - Momentum lukker og i stor flok viser os tutorer i bedste stil stam-stedet på LA-bar.

2. introdag. Tour de Odense. Flere poster og mere hygge. Mandefald fra hold 5. Der blev vidst givet gas den første aften. Vi hygger gennem Odenses gader og snakken går. De er nu søde mine russer. 12 poster er overstået og mosen kalder på grill - hygge - og underholdningen kommer af sig selv da to folk kom forbi for at samle vores tomme dåser op som sultne dyr der ikke har fået mad længe. Tilgengæld havde vi ikke så meget oprydning efter. Bodegaen kalder - Quiz night - hvem vinder? HOLD 5! Festen er igang og slutter på LA-bar.

3. introdag sover jeg længe. Min krop brokker sig over det store alkoholindtag. Det er hårdt og alligevel glæder jeg mig til at gense de skønne mennesker jeg har tilbragt al min tid sammen med de sidste to dage. Planen står på pubcrawl. Dans på bordene og flere drinks. Det går op for mig at de kære russere er syge i hovedet - hvilket siger at de just passer ind på studiet som medievidenskabs studerende. LA-bar lukker og selvfølgelig slukker denne aften.

4. introdag. Den sidste i denne omgang. Mad på Heidis og fest - fest - fest. Det kører bare derud af. Sammenholdet er fabelagtig og alle snakker på kryds og tværs. Dagene har været fantastiske.

Søde drenge - søde piger - søde russere - søde tutorer - søde dage. At blive fulgt hjem og spise pizza i busken - lege med HC. Andersens skomager - flytta på dej - er alle ting som ej skal glemmes og bare mindes!
VELKOMMEN TIL MEDIEVIDENSKAB !!!

Tutorerne på Momentum.

Haka feat. Tyroler

Jeg kommer op af trappen. Det summer i mine lår. Mælkesyre i musklen. Min kjole strammer der hvor den plejer. Lige ved armen og kæden er strammet om maven. I kælderen kunne jeg høre mennesker råbe og loftet rystede. Min nysgerrighed drev mig oven på. Da jeg kommer op af den stejle trappe møder jeg et syn af mange mennesker samlet på et sted. Stemningen er intens. Den store gruppe af mennesker står i en stor klynge midt på dansegulvet. Jeg er tvivl om musikken spiller. De råber så højt. I den store gruppe er de alligevel delt op. Nogen i gul andre i grøn - pink? Der bliver råbt, trampet, danset - hånet. En slagsang her og et tramp i gulvet der. Mest af alt minder det mig om en flok dyr der i hver deres flok kæmper om hver sit territorium.

Mens larmen og tankerne opsuger mig, fanger jeg mig selv i at tænke hvordan jeg nemmest baner mig vej forbi den larmende flok af mennesker og om bag min bar. Her kan jeg stå trygt fra de vildbasser af gæster, der morer sig på gulvet. Min plan bliver, at snige mig som et pattedyr, der skal uset forbi rovdyrene, og ind i sin hule. Missionen lykkes og jeg kan ikke lade være med at nyde synet fra baren af den store flok ude på gulvet.  Nye studerende som nyder hinandens selvskab og helt sikkert har en fantastisk aften - og ja måske hvem ved? En god start på studiet. Den kredit må jeg hellere skænke deres skønne tutorer for alt det arbejde. Jeg skælver over til musikanlægget og konstaterer at musikken spiller på normal styrke. Imponerende at de kan råbe så højt - tænker jeg.

Arbejdstimerne er lange, men natten er sjov. Festlig. Jeg nyder at være tilbage i min Heidiskjole og i selvskab med et fantastisk personale, der får tingene til at klappe, når de skal. Da vagten slutter og klokken slår 06.30 kan jeg mærke, at jeg er træt i kroppen, men glæder mig nu alligevel til endnu en nat på arbejde i morgen.

The BOSS

Små Guldkorn

Som jeg sidder på Facebook og stalker alle mine venner. Faldt jeg over dette billede som jeg synes siger rigtig meget. Derfor måtte jeg dele det med jer der læser med herinde;

Koncernfest

Gallatema. Hvad skal jeg tage på? En besked tikker ind på min telefon. Et billede fra Twang. Hun er iført en flot sommerkjole med teksten "Kan jeg have den på?" Jeg svarer:"selvfølgelig kan du det," mens min egen tøjkrise vokser. Skal den være sort eller gul? Jeg åbner skype og til min store overraskelse er min søde lillebror online. Jeg ringer ham op og efter at have gået modeshow i diverse kjoler med x antal sko til - finder vi endelig det outfit der passer bedst. Min gule sommerkjole og mine mørkeblå blanke stiletter. Hår og makeup er intet problem - jeg pakker hurtig en taske og ud af døren med mig.

På baren møder jeg de andre. Jeg har altid haft en svaghed til mænd i jakkesæt. Så at alle drengene vælger at komme i slips, skjorte og jakke gør dem til nogen utrolig flotte kollegaer. Da jeg hilser på de andre piger bliver jeg bekræftiget i at mit valg af kjole var helt rigtigt. Vi er meget farvestrålende og sommerlige. Vi hygger over en breezer og prøver at opdatere hinanden på hvad vi har lavet hver især i løbet af sommeren.

Det er tid til afgang. Abar venter og derefter bussen mod Toldboden i København. Da jeg stiger op i bussen bliver jeg mødt af en meget imødekommende Twang. PIIIIIP - råber hun. Det er en dobbeltdækkerbus. Øverst og forrest sidder mange af mine gamle kollegaer fra Heidis Svendborg. Dejligt at se alle de velkendte ansigter igen. Jeg sætter mig dog nede bagerst i bussen hos mine egne kollegaer, selvom der ikke går længe før jeg fordufter op og drikker en mokai sammen med Matzen og Twang.

Resten af natten står i Awardsshowets tegn med nomineringer på årets bedste bartender, bedste afrydder, barchef osv. To er nomineret fra Heidis Odense. I de efterfølgende timer hygger jeg med dans og drinks. Et sødt smil der og en ekstra dans her.

Tak til alle i Rekom for en fantastisk sjov koncernfest og ikke mindst til mine dejlige kollegaer!

Heidis Regnbuepiger

De lækre Antoner

Utallige glas rødvin senere

En tilstand?

Mine øjne er lukket. Delvist sover. Dybt eller let kan jeg ikke vurdere. Det rumler. Jeg mærker hvordan min krop bevæger sig i små bevægelser. Der er andre mennesker omkring os på sæderne. De sover. Mørket hviler over os og udenfor passere små lys i form af lygtepæle langs vejen. Jeg ligger med hovedet på skrå. En elektricitet går direkte igennem mig. Bløde strøg fra dine fingre. Mit hjerte hamre. Ingen hvile puls. Sover jeg eller er jeg vågen? Jeg mærker nervøsiteten igennem mit åndedræt. Bemærker du dem?

Jeg skifter stilling. Krummer mig helt sammen på sædet. Ligger mig ned. Hovedet på dit skød. Det kilder i mit hår. Elektrisk. Dejligt og specielt. Hjertet banker. Kan du mærke det? Kuldegysning. Jeg ved ikke om jeg sover eller er vågen. Mørket. Der er trukket for ved vinduet. Mit hoved hviler blødt på dit lår. Jeg mærker hvordan det bliver tungere. Er det en drøm eller virkelighed? En fantasi? Jeg drages imod dig. Jeg er lige glad. Nyder nuet. Det er der livet er bedst uanset hvilken verden man befinder sig i. Nyd det.

Hver en følelse af lykke strømmer gennem min krop. Jeg varmes selvom det blæser med kold luft fra bussens loft. Jeg tiltrækkes. Spænding. Det kilder i maven. Drømmer jeg? Tankerne flyver rundt i hovedet på mig. Jeg føler mig tryg. Trods mine lukkede øjne, støjen omkring os og bussens bevægelser fra side til side. Om jeg er vågen eller om jeg drømmer - hvad gør det? Følelsen af lykke varmer og giver en fornyet energi.

Højt at flyve

Jeg sidder i sædet. Det trykker i mine øre. Jeg udligner. Kigger ud af vinduet. En konstant summen for ørerne. Det larmer. Udenfor ser jeg mørke brudt af små lys. Nogen danner mønstre andre gør ikke. Kun fantasien sætter grænser. Lugten er speciel. Men det er den samme lugt uanset hvilken én man tager. Om den er stor eller lille. 

Det trykker igen i hovedet og jeg udligner trykket. Størrelsen på lysene og larmen fra motoren afslører at vi er ved at nærme os. Jeg mærker spændningen stiger i maven. Uh jeg er spændt. Motoren arbejder hurtigere. Jeg ser ud på vingen. Jeg kan kun ane den pga det røde lys. 

Jeg hårdt bump standser mine tanker. Der ramte vi jorden. Jeg høre klapsalver bag mig og jeg trækker på smilebåndet. Jeg synes det virker så åndsvagt at klappe af piloten. Han gør jo bare sit arbejde. I løbet af den sidste uge i Tyrkiet har jeg lært at det er god kutyme at give drikkepenge. Skal piloten så ikke have drikkepenge istedet for de klapsalver han alligevel ikke kan høre? Mærkelige tanker. 

Ud af vinduet ser jeg, at vi stille ruller ind ved den terminal vi skal til. Billund lufthavn er sød og lille. Halvanden time forsinket. Jeg mærker trætheden bag mine øjne. Nu er jeg endelig i Danmark. Næste stop - min kuffert og derefter hjem.

På ferie med K

Solen skinner. Det brænder på min hud. Det stikker. Jeg ligger helt afslappet. Bikini klar. Jeg løfter hovedet. K er hoppet i poolen. Det sprøjter lidt. Jeg bliver fristet. Jeg skæver over i skyggen til termometret. 43 grader. Krise. Jeg rejser mig. Jeg mærker dvaskheden. Jeg stikker fødderne i poolen. Det er koldt og alligevel ikke. Badevandet. Det er blåt og klart. Jeg sætter mig på kanten. Jeg bemærker mine trusser bliver våde af vandet som løber langs risten. Derefter glider jeg stille ned i vandet. 150 cm dybt. Det er afkølende og rart på samme tid.

To piger svømmer forbi. Badevinger med Hello Kitty. De griner. "Hvad laver i?" spørger de. "Ingenting" svarer vi. "Hvad laver i?" "Ingenting" gentager de. De griner og hopper op på kanten. En plastik kop er det interessante legetøj lige nu. De sprøjter på hinanden. Jeg vender mig med maven mod kanten og kigger på K. Pludselig mærker jeg kolde vandsprøjt oppefra ramme mit hår. Jeg vender mig om. "Laver I ingenting nu?" "Neeeej" griner pigerne. "Hvad laver i så?" mens jeg gnider vandet væk fra øjnene. "Ingenting" svarer de i munden på hinanden mens de griner.

En ældre mand plumper i vandet ved min side. "Åååreh" stønner han, mens vanddråberne perler i hans overskæg. "Årrrh" stønner han igen. "Det er dejligt skat." Jeg ser op og ser en dame på ca. samme alder træde varsom ned af stigen. Jeg tvinger mig selv til at holde mit smil tilbage. Jeg svømmer over i hjørnet af poolen. Observerer dem. Ligesom de er kommet ned kravler de ud af poolen igen. Sætter sig dryppende på håndklædet og stønner endnu en gang. "Åååreh skat, det her er dejligt" De rejser sig og bevæger sig op mod baren. Hans våde badeshorts slasker ind langs han lår. Vandet driver ned langs hans rynkede ben. De bestiller en øl i baren.

Man møder sære, sjove og underholdende mennesker når man er ude at rejse. Jeg elsker at observere mennesker. På en café, restaurant eller som i dette tilfælde ved poolen på ferie med K. Mange er langt fra hvad jeg troede fandtes af typer og nogen kan jeg spejle mig selv i. Lærerigt og sjovt. En ting jeg kun kan opfordre andre at gøre. Det kan udvikle sig til en leg.

Lige nu og lige her

Jeg har intet på hjerte. Min skrivelyst er gået i stå. Sådan sker det for en hver sjæl. Jeg kigger ud af vinduet - tænker en tanke. Skriver få ord, men sletter dem igen. En følelse af tomhed? I kalenderen ved min side står der Tandlæge kl 10.00. Skal jeg skrive om det? Jeg lader mine fingre danse hen over tastaturet. Jeg læser de sorte bogstaver på skærmen for derefter at slette dem igen.

Sommeren er stadig over os. Eller i hvert fald årstiden. Jeg har stadig ferie inden universitet starter op igen. Hvad skal jeg lave? Jeg arbejder i bamseland. Tager en spontan tur til Tyrkiet. Forbereder mig på det at være tutor. Arbejder lidt mere. Penge i lommen. 

Tiden flyver af sted og alligevel ikke. Jeg savner Fyn når jeg er på Sjælland og jeg savner Sjælland når jeg er på Fyn. Sådan tror jeg alle "tilflyttere" har det. To verdener der aldrig rigtig mødes. Og så alligevel. Når jeg er på Fyn er jeg Mariah - når jeg er på Sjælland er jeg Mariah. Det eneste som giver en forskel er dem omkring mig. Folk jeg holder af. 

For at bryde tomheden nyder jeg nuet, sekundet, minuttet, timen, øjeblikket. I nuet bryder jeg tomheden, bryder min skrivekrise og skriver alligevel. 

Der var hul i kalenderen

"Der er huuuuuuuuuul i kalenderen - kære Annebeth - kære Annebeth. Der er huuuuuuuuuul i kalenderen - et hul! Jeg skal lææææææææææse kære Kristian - kære Kristian. Jeg skal læææææææse kære Kristian - på tal!"

Folk griner rundt omkring mig. Stemningen er god. Jeg sidder selv med et smil på læben. Vi sidder ved runde borde. 10 mand ved hver. Dog sidder vi kun 3 piger ved mit i øjeblikket. Resten står oppe ved scenen og synger. Det er gommens kollegaer der er i gang med deres indslag. Jeg kigger på uret. 23.54 tiden nærmer sig så småt 00.00 og brudevals. Ja, jeg er til endnu et bryllup i år. Det vrimler med kærlighed. Det oser. Specielt fra det flotte brudepar i aften. 

"Hvorfooooooor skal du læse? kære Annebeth - kære Annebeth. Hvorfoooooor skal du læse? Hvorfor? Vi bliver riiiiiiiige - kære Kristian - kære Kristian. Vi bliver riiiiiiiige." 

Mere hører jeg ikke da min egen latter overdøver indslaget. I nuet suger jeg stemningen til mig. Starinlysene på bordene. Duften af mad. Vinen i mit glas. Latteren hos de andre gæster. Morskab og sammenvær. En smuk begivenhed. Et stor øjeblik i specielt brudeparrets liv. Lidt mærkværdigt at se sine veninder blive gift. En følelse indeni mig vækkes. Burde jeg have travlt med at finde en til at have bryllup med? Min konklusion bliver hurtigt et nej. Jeg glemmer hurtig alderen og tidspunktet i livet er en vigtig faktor - og den har jeg jo slet ikke taget i betragtning i forhold til min indre panik. Jeg er rolig igen. Smiler og nyder glæden, lykken og kærligheden oppe fra højbordet. 

Gymnastikpigerne samlet til kaffe og kage i haven

PIP

Jeg sidder stille i natten. Himmelen er stadig lys, selvom her er mørkt. Vi sidder omkring bordet. Duften af røg kilder i næsen. Vi har tændt bål. Flammernes skær. Ildens former. Jeg fanger mig selv i at beundre dem. Snakken går. Lige nu er jeg fjern. Jeg er tilstede og alligevel ikke. Jeg bemærker kun dig. Du sidder overfor mig. På den anden side af bordet. I det fjerne høre jeg min far grine af sin egen fortælling. Barndomsminder. Du smiler. Jeg nyder det. Et halvt år er gået. Det føles rigtigt.

Lige i nuet føles det ikke som at vi har været adskilt så længe. Men når tankerne får frit løb og at snakken bare går fortæller det at der alligevel er sket en masse i den tid vi ikke har været sammen. Du ligner dig selv. Bare med lidt længere hår og lidt mere farve på kroppen. Dit smil er det samme. Dit accent er det samme. Du er den samme. Selvom du er en masse oplevelser og erfaring rigere. Det klær' dig.

Jeg griber mig selv i at smile mens vi går hjem gennem natten. Gennem byen. Jeg hviler i mig selv. Du er hjemme. Jeg er glad og lykkelig over at jeg er den første som får lov at nyde af dit selvskab. PIP

Sig det

Sig til de andre at jeg er på vej. Der venner og ting jeg skal se. Min himmel er blå. Nu er jeg på vej og jeg glæder mig til det som skal ske. Jeg går mod nye tider.
Solen skinner anderledes og tankerne flyver afsted. Noget nyt skal til at begynde noget spændende. Hvad? Det ved kun fremtiden..

Hjertet

Først tager du din hånd.
Gør den helt flad.
Så tager du hjertet og ligger i din hånd.
Ligger den anden hånd ovenpå.
Så gnider du hænderne frem og tilbage så du kan mærke varmen mellem dine hænder og gør hjertet varmt.
Derefter tager du nænsomt hjertet og giver det et kys.
På den ene side og den anden side.
Putter hjertet op på hovedet.
Lukker øjnene og ønsker.
Du må ønske dig alt i hele verden - du må bare ikke sige det højt.

Hvis du taber hjertet skal det have et kys. Som trøst. Opmærksomhed.

Derefter bestemmer du dig for en egenskab.
Ryster hjertet så det banker mellem dine hænder.
Det skal rystes med begge hænder.
Til sidst puster du liv ind til hjertet - et langt og stort pust ind i hånden.
Mærker varmen mellem håndfladerne.
Derefter fører du hjertet op til næsen og mærker om hjertet har den rette tempratur så det ikke bliver koldt igen.

Fnisende Handymænd og Hullaskørt

Solen skinner fra en skyfri himmel. Det er varmt og jeg er trukket i shorts, top og sandaler. Jeg sveder i metroen. Får tjekket billet to gange på samme tur. Ingen aircondition. Puha. Min bog er spændende, så transporttiden flyver af sted.

Endelig er jeg fremme. FIELDS. Endnu en dag i bamseland. Med tvivlende tanker, om hvor mange børn der kommer og underholder mig i dag, trasker jeg vemodigt fra metrostationen og over i det store indkøbscenter. Da jeg kommer ind i centeret bliver jeg ramt af en kølig luft.

HALLO ! Råber jeg da jeg kravler under gitteret til butikken. Mims står allerede omklædt i sit bamsetøj og pakker vare ud. Butikken roder og jeg må hjælpe til. Selvom jeg er kommet et kvarter for tidlig. 5 min i åbningstid kommer en mand under gitteret. "Hey, har i åbent i dag?". Mims og jeg kigger på hinanden og derefter svarer vi i munden på hinanden "ja, hvad kan vi gøre for dig?" - "I kan skam ikke gøre noget for mig - jeg skal lave noget for jer." Åeh endelig! Nu får vi lavet vores aircondition i butikken så den ikke drypper med vand. HERLIGT!

Stemningen er i top og butikken åbner. Det vrimler ikke lige frem med børn, men dem der er der får et kæmpe smil med på vejen. Grin. Fjant. Drillerier. Højt humør. Den ene kører den anden højere op i gear. Højere. Vildere. Mixi møder ind. Der går ikke længe før hun også smiler over hele hovedet. HULLATEMA!! Mims har i mellemtiden fundet hullaskørter, blomsterkranse og stjernesolbriller frem fra baglokalet. En - to - tre - vi har en fest. Når solen skinner udenfor og alle er på stranden. Så må vi jo skabe vores egen solskin indendøre. Hullatemaet kører og selv Handyman 1 og 2 har fået briller på.

En sød pige på 4 år kommer hen. Vi sidder ved stufferen og skal til at lave hendes bamse. Under hjertecermonien mærker jeg to sæt øjne lure i nakken på mig. Det kommer oppefra. De to Handymænd (nu med navneskilte) står halvt oppe i loftet på hver sin stige og kigger ned på den lille leg jeg har med pigen og bamsen. Det er ikke hver dag jeg har tilskuer på oppefra. De griner til hinanden og skjuler næppe at de synes vi er skøre. Dog nyder de at være i butikken.

Efter et par timers arbejde, 5 klistermærker i værktøjskassen og en bamse rigere - siger Mims, Mixi og jeg farvel til de to fnisende håndværkere. Hullatemaet fortsætter og der bliver hygget om gæsterne. I morgen står den på atter en dag i bamsebutikken og jeg GLÆDER MIG !!

Hullatema i bamseland

Handyman 1 nu med bamse

Hulla Upside down

Gæster er med på Hulla

Selv som håndværker i BABW Fields
 kan man ikke komme udenom Hullafeberen

Love

Den umodne kærlighed siger: "Jeg elsker dig, fordi jeg behøver dig"

Den modne kærlighed siger: "Jeg behøver dig, fordi jeg elsker dig"

Erich Fromm

Paris

Stilhed. Stilhed på bloggen. Tja, jeg holder også ferie. Denne gang en storby ferie. Intet mindre en Paris. Hvilken fantastisk by. Det var min første tur og bestemt ikke den sidste!

Gaden summer af liv. En bil kører forbi. Mennesker på gaden. En børnefamilie vralter forbi mig med klapvogn og taler sammen på et sprog jeg ikke genkender. Endnu en bil kører forbi. Nogen går over for rødt. En høj slank pige i stiletter og klædt moderigtigt på, står og tripper på kantstenen. En fyr i starten i tyverne løber forbi mig med musik i ørerne. Vi udveksler blikke. Hans halvlange hår giver mig stof til at tankerne søger mod en hjemmefra. Savn. Lugten af bilos trækker mig tilbage i min virkelighed. Paris. Gaderne er små. Snævre. Cremefarvet. Altanerne er fyldt med blomster. Romantik. En harmonika spiller længere nede af gaden. To ældre damer giver hinanden kindkys når de mødes under paraplyen. Det tager mig ikke mange timer at forstå hvorfor mange mennesker har en helt speciel kærlighed til netop denne by. Min egen vokser stille i takt med dagene der går og oplevelserne vælter over mig.

Vi står op fra Metroen. Et net af toge i undergrunden - der har sit helt eget liv. Fascinerende. Københavns metro virker pludselig som vand ved siden af Paris. Et kig på kortet og vi går rundt om hjørnet. Et kæmpe træ tager udsynet. Men som mine ben bevæger sig, kommer hun til syne. Bag træet kommer det. Wow! En helt specielt følelse kribler ned i min mave. Hvilken oplevelse! Jeg mærker suset gennem min krop. Jeg er overvældet. Jeg må læne hovedet tilbage for at se hende i fuld figur. Størrelsen kommer bag på mig. Det er overskyet og alligevel stråler hun. Jeg er målløs. Jeg tager mit kamera op og tager et billedet. Jeg ser mig omkring. Niver mig i armen. Jeg drømmer ikke. Jeg er her. Lige foran. Notre Dame. En eksakt kopi af Disneys tegnefilm. Jeg griner for mig selv da jeg fanger mig selv i at perspektivere den gamle historiske kirke til en tegnefilm.

Paris har alt. De flotte bygninger. De romantiske mænd. God musik. God vin. God mad. - og det fik vi. God mad. Jeg drømmer nu allerede efter kun 1½ døgn i Danmark mig tilbage til den fantastiske mad vi fik. Det kan ses i mit ansigt og føles på maven. Men ikke værre end det kan trænes væk når gymnastikken går i gang igen. Grundet min bror og jeg ikke har været i Paris før var de meget store turist-attraktioner et must på turen. Derefter gik der sport i at finde de mest lokale restauranter med mad fra det gode franske køkken - og jeg må sige vi blev rigtig gode til det!

Med et glødende dankort og min shoppinglyst styret for en stund, mangler jeg stadig at opleve en masse i Paris - og selvom min forestilling nok var at tage til Paris og opleve byen med en kæreste for første gang- så var min ferie med familien det hele værd. Nu kan jeg i stedet vise Paris frem og have et par lokale restauranter i ærmet. Jeg er helt sikkert ikke færdig med Paris. Jeg vender stærkt tilbage! Om det bliver med min mor, en veninde, ven eller kæreste - det vil tiden vise.